Remember
your mastery
Oldgammel visdom til det moderne menneskes sjæl, hjerte, krop & sind
Kurser
1:1 forløb
Shamanistisk healer uddannelse
SiDEN ER UNDER oPDATERING!
KoNTAKT mig HER FoR NYHED oM KURSER oG 1:1 SESSIoNER
SHAMANIC
QUANTUM HEALING
Shamanic Quantum Healing
En multidimensionel, intuitiv og energibaseret healing metode.
Denne session er baseret på en videreudvikling af Dolores Cannons Quantum Healing Hypnosis Technique (QHHT), som er baseret på den klassiske metode for Past Life Regression hypnose.
En session giver dig vejledning, visdom og svar på alle former for spørgsmål.
Typiske emner er fysisk helbred, følelsesliv og forhold, karriereskift, livsformål, flytning, økonomi, familie- og følelsesmæssige udfordringer, nysgerrighed omkring sjælsfamilie og sjælsoprindelse, eller spørgsmål af mere spirituel karakter. Alt mellem himmel og jord.
Det er en hjerte- og intentionsbaseret metode, som er tilpasset dine behov og inkluderer mine evner fra andre healing- og visdomstraditioner.
Det vil sige, at jeg kan inkludere andre metoder, som du har brug for – det kan være en chakra healing og balancering, en sjælehentning, forfædre arbejde, hæve en forbandelse/kontrakt/tilgivelse, spirit releasement therapy og andet.
Sessionerne er baserede på intuition, kreativitet, rummelighed, fleksibilitet – og allervigtigst: hjerteenergi.
Vi mennesker er forskellige, og er på hver vores rejse og niveau for vores sjæls udvikling.
Det er der plads til og taget højde for i en denne session.
Inden du bringes ind i en afslappet tilstand, hvorfra du kan udvide og udforske din bevidsthed, afstemmer vi vores fælles energi og hjerte forbindelse, taler om dit liv og spørgsmål, og sætter intentionen for sessionen.
Når selve rejsen begynder, guides du blidt og nænsomt til det liv og sted, som er mest relevant for dig lige nu. Det kan være et tidligere, parallelt eller fremtidigt liv. Det kan være på denne planet eller andre, i andre dimensioner, som ren energi og bevidsthed eller i en form.
Der er ingen grænser for, hvad og hvem du kan få kontakt til. Kun en ting er sikkert – det er altid for dit højeste bedste, fra en sted af kærlighed, lys og visdom. De guides, som kommer, arbejder for klientens højeste udvikling, støtter og passer på dig.
Til sidst kalder vi dit Højere Selv ind. Det Højere Selv er et aspekt af os alle, vores sande selv, ren bevidsthed og intuition, som er fuld af visdom og kærlighed og altid er direkte forbundet til Kilden.
Det Højere Selv svarer på dine spørgsmål og giver vejledning til gavn for din udvikling og healing.
En session er dyb healing, information og vejledning.
Se FAQ nedenfor for yderligere information.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere.
SESSIONEN
En session består af 3 dele.
Den første del varer op til en time, og er vores samtale, hvor jeg lærer dig at kende, vi taler om dine ønsker og intention for sessionen, og gennemgår dine spørgsmål.
Derefter begynder selve rejsen, hvor jeg holder dig trygt og sikkert, mens jeg guider dig til tidligere, parallelle og fremtidige liv, som er relevante for dig lige nu. Her forbinder vi også med dine guides - dit sjæleteam, forfædre, lysvæsener, åndelige vejledere, opstegne mestre og andre interdimensionelle væsener, som hjælper, healer og vejleder dig. Til slut kalder vi dit Højere Selv ind, og beder om svar på dine spørgsmål og anden relevant vejledning. Denne del varer op til 1-1-5 time.
Trejde del er en snak om din oplevelse. Sammen gennemgår vi den visdom, indsigt og svar, du fik, og taler om hvordan du kan bruge det i dit liv. Måske kan du huske alt, der skete under rejsen, måske lidt eller intet, det varierer fra person til person.. Du modtager en Mp3/Zoom fil efter vi slutter, så du kan høre det hele og begynde at lade det krystallisere.
Det er muligt at opleve tidligere liv, fremtidige liv, parallelle liv, forfædre liv, stjerne familie liv, liv som ren energi eller bevidsthed eller liv i andre dimensioner, på andre planeter og i andre stjerne systemer. Nogle oplever at rejse til åndeverdenen eller Akashic Records. Dit Højere Selv vælger altid at vise dig, de liv og beskeder, som er mest betydningsfulde og relevante for dig og dine spørgsmål lige nu.
De fleste er helt bevidste under sessionen og kan huske det meste. Du har adgang til dybere lag af din bevidsthed, og ofte til andre dimensioner, hvorfra du kanaliserer visdom og vejledning. Når du er på rejsen, åbner du for din kanal, udvider din bevidsthed og forbinder til dit Højere Selv og guides, som altid er hos dig, støtter dig og passer på dig.
FORBEREDELSE
Allerede når du har besluttet at booke en SQH session, begynder dit Højere Selv at forberede dig.
Du er altid forbundet til dit Højere Selv, også selvom du ikke kan mærke det.
Du sætter intentionen for sessionen, og skriver dine spørgsmål ned.
(Se i nedenstående FAQ for at få hjælp til det)
På dagen:
Undgå alkohol og koffein før sessionen, allerbedst aftenen før, hvis muligt.
Hvis du normalt drikker kaffe om morgenen, bør du dog ikke springe det over, men bare prøve at holde dit indtag på et minimum.
Sørg for at have god tid før og efter sessionen, så du ikke skal skynde dig inden eller hurtigt ud ad døren og være ”på”.
Du forlader sessionen fuldt vågen og grounded, men det er bedst ikke at have en stram tidsplan og have tid til at lade oplevelsen lande.
Du vil føle dig, som du har været langt væk, så at køre bil lige efter anbefales ikke.
Efter sessionen:
Det er godt at have lidt tid til at komme helt tilbage i kroppen efter sessionen - spise, drikke vand, måske gå en tur eller sidde i naturen eller på en parkbænk.
Du vil modtage en mp3 fil/Zoom fil med optagelsen indenfor 36 timer.
Lyt gerne til din optagelse i ugerne og månederne efter sessionen, selvom din vågne bevidsthed kan huske detaljerne.
På den måde vil healingen forankres i kroppen og energifeltet, og du vil måske også få dybere indsigt og energetiske download.
ONLINE
Online sessioner forgår på samme måde som ved fysisk fremmøde.
Hele sessionen foregår præcis som hvis vi mødtes fysisk. Eneste forskel er, at du kan være i dit eget hjem.
Når vi mødes arbejder vi i kvantefeltet, udenfor traditionelle begrænsninger for tid og sted, det er vores energestiske forbindelse, som skaber potentialet for din rejse og healing.
Min erfaring er, at online sessioner er ligeså succesfulde og stærke, som fysiske sessioner - ofte en anelse bedre, da du er mere afslappet i dit eget hjem, og ikke skal sætte tid af til transport.
Online sessioner foregår på Zoom, som kan downloades gratis.
Zoom skal være installeret på din computer inden sessionen.
Din internet forbindelse skal være stabil og rimelig hurtig.
Det er vigtigt at have headphones/earbuds og en mikrofon, da du måske taler lavt eller hvisker under sessionen, og jeg derfor hverken kan høre eller optage dig.
Sørg for du kan være uforstyrret og alene i rummet, ligge eller være tilbagelænet komfortabelt, og at din computers kamera er i en vinkel, så jeg kan se dit ansigt, begge øjne og det øverste af din brystkasse.
Der bør være godt lys i rummet under hele sessionen.
Jeg sender dit et link til mødet i god tid, inden sessionen. Sørg også gerne for at checke dit udstyr og internet forbindelse inden.
Se evt. denne video, om hvordan man tilslutter sig et Zoom møde.
-
Hvordan forbereder jeg mig bedst til en session?Lav en liste med spørgsmål og sæt din intention for sessionen. Spørgsmålene skal handle om dig og din rejse. Start med det vigtigste. Vi kan typisk nå 10-12 spørgsmål. Har du en meditations praksis, så prøve at få mediteret hver dag op til sessionen hvis muligt. Alternativt, søg lidt tid i stilhed og/eller naturen i tiden op til vi mødes. Øv dig på at visualisere, der findes masser af øvelser på Youtube for eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=r-zXv7aYYqY
-
Hvilke spørgsmål kan jeg stille?Alt omkring dig og din rejse. Der er mange grunde til, at man søger en Past Life Healing session – helbred, forhold, karriere eller livsformål og nysgerrighed. Mange søger også svar på spørgsmål vedr. Jorden/den nye Jord, ascension, frekvens skift, universet og spirituelle områder. Det kan se sådan ud: Hvad er mit formål i dette liv? Hvordan udfolder jeg bedst mit potentiale Kan jeg få noget indsigt omkring denne hændelse/drøm/kontakt etc Skal jeg flytte? Hvorhen? Er jeg sammen med den rigtige person? Møder jeg min livspartner i dette liv? Hvornår? Hvorfor har jeg sådan et vanskeligt forhold til med min mor/far/søskende etc? Er jeg på den rigtige vej ift min karriere? Skal jeg sige mit job op? Jeg har kreative blokeringer, hvad kan jeg gøre for at komme over dem? Jeg har et problem med mit helbred (allergi, sygdom, smerte, skade) – hvorfor har jeg dette, og tjener det et formål? Kan det heales? Skal jeg ændre min kost? Til hvad og hvordan? Hvad forhindrer mig i at tabe mig/tage på? Hvor har min sjæl oprindelse? Hvilke planeter har jeg være inkarneret på? Hvad er mit formål med at inkarnere på jorden på dette tidspunkt? Hvordan kan jeg bidrage til at hæve frekvensen i den kollektive bevidsthed? Hvem kender jeg i dette liv, som er del af min sjælegruppe? Og meget mere!
-
Hvordan sætter jeg en klar intention?Når du har booket din session, kan du begynde at forberede dig ved at sætte intentionen om at have en succesfuld session. Det øjeblik du har taget beslutningen, begynder dig Højere Selv at forberede dig, så du kan få den bedst mulige oplevelse. Modtag de energier, tanker og spørgsmål, som kommer til dig og sig til dig selv: ”Jeg har klar og direkte kommunikation med mit højere selv” Du kan gentage intentionen i løbet af dagen, og inden du lægger dig til at sove. Når du styrker denne forbindelse til dit Højere Selv, vil det styrke den klarhed, der vil være i kommunikationen under vores session, og samtidig vil de helt rigtige spørgsmål og formål med sessionen, komme til dig, hvis du ikke allerede har det. Dit Højere Selv er en del af dig, den del som i en højere dimension, og besidder dyb visdom og intuition. Du er aldrig adskilt fra dit Højere Selv, og derfor i konstant kommunikation. Reflekter, skriv, drøm ind I dit ønske og formål med sessionen. Hvad er vigtigt for dig lige nu for at komme bedst videre i dit liv, kalde dine drømme ind, realisere dine længsler, heale og hæve din frekvens. Intention og forventning er ikke det samme. Forventning kan faktisk blokere oplevelsen, dels fordi man så ikke er fuldt tilstede under sessionen, dels fordi man ikke vil være helt åben for, hvad der kommer ind, men begrænser sig til at det skal se ud/være på en helt særlig måde. Universet elsker begyndere! Den energi som er helt åben og tillidsfuld.
-
Hvor længe varer en session?En session varer ca. 3 timer.
-
Hvad kan jeg opleve i en session?Du bliver guidet til de mest betydningsfulde og relevante steder for dig lige nu. Det er ofte et tidligere liv, og kan også være et parallelt og fremtidigt liv. Mange oplever at være på andre planeter, i andre dimensioner, være ren bevidsthed eller energi, eller være i en anden form end den menneskelige. Nogle 'lander' i Akashic Records, i verden af elementals/devaer, i andre tider på Jorden, eller i spirituelle dimensioner. Du vil oftest opleve flere steder i samme session - måske begynder du på Jorden i en anden tid, og ender på en anden planet! Eller du kommunikerer med din stjernefamilie, lysvæsener, fairies, opstegne mestre og andre interdimensionelle væsener. Vi slutter altid med at kalde dit Højere Selv ind, som du stiller spørgsmål til og kommunikerer med. Dit Højere Selv er uendelig viis og kærlig, guider og informerer dig for din højeste udvikling.
-
Hvad er forskellen på Shamanic Quantum Healing og Quantum Healing Hypnosis Technique (QHHT)?De to metoder er meget lig hinanden, på den måde at de begge guider klienten til tidligere liv og skaber forbindelse til det Højere selv for healing og svar. Shamanic Quantum Healing adskiller sig ved, at facilitatoren kan inkludere sine andre evner og healing metoder, hvis der er brug for det. SQH er tilpasset klientens behov, og der kan tilføjes anden form for vejledning og healing afhængigt af, hvad den enkelte klient har brug for, og hvordan sessionen udvikler sig. På den måde er hver enkelt Past Life Healing session er skræddersyet til den individuelle klient
-
Hvem kan 'dukke' op i en session?Vi ved aldrig på forhånd, hvem der kommer ind i en session - udover dit Højere Selv. Det kan være væsener, som interagerer med dig i et tidligere/parallelt/fremtidigt liv eller i en anden dimension. De kan kommunikere direkte til eller gennem dig. Nogle eksempler kan være: Dit Højere Selv Dit tidligere selv Dit fremtidige selv Source/gud Engle/lysvæsener Dit kraftdyr Guides I dyreform Din spirit teacher Opstegne mestre Forfædre Sjælefamilie Interdimensionelle væsener Din stjernefamilie Afdøde venner Afdøde kæledyr
-
Skal jeg have særligt tøj på?Du sidder og ligger ned under hele sessionen, så det er en god ide, at have noget komfortabelt, løstsiddende tøj på. Du får et tæppe over dig, så du ikke kommer til at fryse, men tænk evt over at have nogle varme sokker med.
-
Hvad hvis jeg ikke mediterer?Bare rolig, det er nemt at få adgang til den afslappede tilstand for regression. Du vil blive guidet gennem visualiseringer for at forstærke din afslappede tilstand og tillade dig selv at blive komfortabel med processen. Det vigtigste i en session, er et åbent sind og hjerte, og tillid til processen
-
Mister jeg kontrollen over mit sind i en session?Ingen kan kontrollere dit sind, medmindre du lader dem! Du vil på intet tidspunkt miste kontrol over, hvad der sker. Din underbevidsthed vil automatisk sige fra over for alt, det ikke finder acceptabelt.
-
Er hypnose og regression sikkert?Ja! Denne metode for hypnose og regression er meget sikker, og jeg tager alle forholdsregler til at sikre, at du har en behagelig og opløftende oplevelse. Den tilstand jeg guider dig ind i, er mere som en meget afslappet form for væren – som at blive guidet gennem en meditation. En hypnose session er ikke som at have hukommelsestab! Du vil højst sandsynligt være bevidst om din oplevelse, som den folder sig ud, og vil kunne huske det meste bagefter. Du er altid i kontrol og bevidst. Tænk på det som at være i en afslappet trance tilstand. Vi er ofte i trance i løbet af dagen. For eksempel når vi ser tv, ser på en computer skærm, kører langt på ’auto-pilot’, mediterer, dagdrømmer, eller ’spacer ud’. Du kan til hver en tid stoppe hypnosen, åbne dine øjne og sætte dig op.
-
Er online sessioner sikre?Ja, online sessioner er ikke bare praktiske, men også sikre. Inden hypnose delen af sessionen begynder, forbereder jeg dig på præcis, hvad du skal gøre, hvis vi mister wifi/internet forbindelsen går ned. Vi gennemfører online sessionen på præcis samme måde, som hvis vi var i samme rum. Da vi arbejder med energi - udenfor tid og sted - og på sjæleplan, gør det ingen forskel, hvor langt vi er fra hinanden. Jeg har med stor succes holdt mange sessioner og workshops online, og forbindelsen er mindst lige så stærk, som ved et fysisk møde.
-
Kan min partner/veninde/familiemedlem være tilstede under sessionen?Nej, det er ikke anbefalet. Kun i ganske særlige tilfælde vil det være passende. Hvis du er mere komfortabel med at have et familie medlem i nærheden, måske i et andet rum, er det naturligvis helt i orden.
-
Hvad koster en session?En session varer ca. 3 timer, og kan afholdes online eller ved personligt fremmøde i København. Prisen for en session er 3300 kr.