top of page

SHAMANIC
QUANTUM HEALING

Lyt til Shamanic Quantum Healing Sessioner

Under en SQH-session kan der åbne sig et rum, hvor beskeder, kanaliseringer og information kommer igennem med betydning for mere end det enkelte menneske.

 

Det kan være indsigter om den tid, vi befinder os i, de store forandringer,

der sker omkring os, og den overgang, som gamle folk

og traditioner har profeteret om gennem årtusinder.

I disse optagelser får du lov til at lytte med i et sådant rum

og følge det, der udfolder sig undervejs.

Samtidig får du en forsmag på, hvordan en SQH-session kan forløbe,

og hvordan information og healing kan komme igennem på uventede måder.

Lyt med et åbent sind, og mærk efter, hvad der vækker genklang i dig.

Disse sessioner er energetiske overførsler, som ikke altid kan forstås fra

den almindelige dags-bevidsthed eller det rationelle sind.

Jeg inviterer dig til at lytte fra hjertet og sjælen, og tillade ordene at vække din erindring.

Annunaki, Atlantis & Den Gyldne Tid

Screenshot 2026-09-08 at 13.22.10.png

Denne rejse tager dig med til Jordens tidlige historie, et avanceret folk fra stjernerne og en oprindelig plan for mennesket, som ændrede retning.

Vi følger klienten tilbage til et liv som en del af Annunaki-stjernefolket,  hvor hun oplever, hvordan forskellige grupperinger havde meget forskellige intentioner for menneskets udvikling. 

Sessionen bevæger sig videre til Atlantis og til det punkt, hvor menneskeheden igen står med et afgørende valg.

 

En fortælling om glemt viden, menneskets iboende kraft og muligheden for at bryde fri af gamle begrænsninger.

Og måske vigtigst af alt: en besked om, at forandringen allerede er i gang, og at vi er på vej ind i en ny tid.

Annunaki, Atlantis & Den Gylden Tid

Orakel, heks & forbandelser

Rejsen fører blandt andet til det gamle Delphi, hvor forbindelsen til oraklet og den gamle visdom står stærkt, og videre til Irland, hvor healing, natur og urtekundskab er en del af livet.

Det er en session, som viser sider af livet som healer og orakel, vi normalt ikke hører.

 

Vi arbejder med dyb healing,  ophævelse af forbandelser i klientens slægt og clearing af energetisk parasitter

Orakel, heks & forbandelser

Mongoliet, kanalisering & The Golden One

I denne SQH-session åbner der sig en fortælling, der fører os til Mongoliet og til mødet med en guide ved navn The Golden One.

 

Det er en rejse ind i gammel visdom, forfædrenes spor og en besked til os alle,

der rækker langt ud over den enkelte session.

Lyt med og mærk, hvad der vækkes i dig.

Golden One, del 1
Golden One, del 2

Amazonas, kærlighed & karma

I denne session lander vi i Amazonas, hvor stammen,

medicinmanden og tradition, spiller en stor rolle i 

klientens udfordring i hendes nuværende liv.

Karmiske kontrakter, løfter, frygt og begrænsende bånd er temaer, ligesom kærlighed, skyld og fortrydelser.

Vi ser, hvordan sjælen husker og bærer karma gennem mange inkarnationer, og hvad det kan betyder for udfoldelse af potentiale i vores nuværende liv.

Amazonas, kærlighed & karma
Screenshot 2026-09-11 at 11.43_edited.jp

Shamanic Quantum Healing
En multidimensionel, intuitiv og energibaseret  healing metode.

Denne session bygger videre på Dolores Cannons Quantum Healing Hypnosis Technique (QHHT), som har rødder i klassisk Past Life Regression-hypnose. Jeg har videreudviklet metoden gennem mit eget arbejde med healing, intuition og forskellige spirituelle og shamanistiske traditioner.

En SQH-session kan bruges, når du har spørgsmål, du ønsker større klarhed omkring, eller når du mærker, at der er noget i dit liv, du gerne vil forstå på et dybere plan.

Det kan handle om dit fysiske eller følelsesmæssige velbefindende, dine relationer, arbejde og karriere, livsformål, økonomi, familie, større livsvalg eller noget, du står midt i.

 

Du kan også være nysgerrig på din sjælsoprindelse, din sjælsfamilie eller andre spirituelle spørgsmål. Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig, og det, du har brug for at få belyst.

Sessionen er hjertebaseret og tilpasses dig. Vi er forskellige mennesker med forskellige erfaringer og hver vores vej gennem livet, og derfor arbejder jeg intuitivt og fleksibelt med den enkelte session.

Det betyder også, at andre former for healing kan blive en naturlig del af arbejdet, hvis det viser sig at være relevant. Det kan eksempelvis være chakrahealing og -balancering, sjælehentning, forfædresarbejde, arbejde med gamle kontrakter eller temaer, der har brug for forløsning, Spirit Releasement Therapy eller andre metoder fra min værktøjskasse.

Sådan foregår sessionen

Vi begynder med at tale om dit liv, det du oplever lige nu, og de spørgsmål, du gerne vil have med ind i sessionen. Vi bruger lidt tid på at lande og skabe en tryg forbindelse, så du føler dig godt tilpas, inden selve rejsen begynder. Sammen sætter vi en klar intention for sessionen.

Herefter guides du ind i en dybt afslappet tilstand, hvor du kan slippe den almindelige måde at tænke på og give mere plads til din indre oplevelse og intuition.

Herfra guider jeg dig gennem rejsen. Du kan opleve at komme til et liv, et sted eller en situation, som på en eller anden måde har betydning for det, du står med i dit liv i dag. Det kan opleves som et tidligere liv, et parallelt eller fremtidigt liv, eller som noget helt andet.

 

Nogle oplever steder på Jorden, andre beskriver oplevelser fra andre verdener eller dimensioner. For nogle kommer oplevelsen som billeder og scener, mens den for andre viser sig gennem følelser, kropslige fornemmelser, ord eller en tydelig indre viden.

Der findes mange måder at opleve en sådan rejse på, og du behøver ikke på forhånd vide, hvordan det skal føles eller se ud. Jeg guider dig hele vejen og hjælper dig med at undersøge det, der viser sig.

Undervejs kan du møde forskellige former for bevidsthed eller væsener, som har betydning for din rejse. Vi arbejder altid med intentionen om, at det, du møder, skal støtte din healing, indsigt og udvikling, og at sessionen foregår i et trygt rum med kærlighed og omsorg.

Det Højere Selv

Som en vigtig del af sessionen inviterer vi dit Højere Selv ind.

Jeg bruger betegnelsen Højere Selv om den dybere del af dig, som rummer en større bevidsthed, intuition og visdom. Herfra kan der komme perspektiver på dit liv, dine udfordringer og de spørgsmål, du har taget med dig.

Du får mulighed for at stille de spørgsmål, du ønsker svar på, og vi lytter til de svar og den vejledning, der kommer gennem sessionen.

Det kan give nye perspektiver på noget, du har gået med længe, skabe forståelse for bestemte mønstre eller situationer og pege på, hvad der kan være vigtigt for dig at arbejde videre med.

En SQH-session kan derfor rumme både en dyb indre rejse, healing, information og vejledning. Det er et rum, hvor du får mulighed for at undersøge dig selv og dit liv fra et andet perspektiv og komme tættere på den viden, du allerede bærer i dig.

Praktisk information

En SQH-session varer ca. 2 timer og koster 2.000 kr.

Jeg anbefaler som udgangspunkt, at sessionen foregår online. Når du er i dine egne, trygge omgivelser, har du ofte lettere ved at give slip og gå dybt ind i rejsen. Det giver også ro omkring sessionen, fordi du ikke skal ud i trafik eller offentlig transport lige før eller efter.

Se FAQ nedenfor, hvis du vil vide mere om, hvordan en session foregår, og hvad du kan forvente.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere.

Wildlife

SESSIONEN

En session består af 3 dele.

Den første del er en kort samtale, hvor jeg lærer dig at kende, vi taler om dine ønsker og intention for sessionen, og gennemgår dine spørgsmål.

Derefter begynder selve rejsen, hvor jeg holder dig trygt og sikkert, mens jeg guider dig til tidligere, parallelle og fremtidige liv, som er relevante for dig lige nu. Her forbinder vi også med dine guides - dit sjæleteam, forfædre, lysvæsener, åndelige vejledere, opstegne mestre og andre interdimensionelle væsener, som hjælper, healer og vejleder dig. Til slut kalder vi dit Højere Selv ind, og beder om svar på dine spørgsmål og anden relevant vejledning.  

Trejde del er en snak om din oplevelse. Sammen gennemgår vi den visdom, indsigt og svar, du fik, og taler om hvordan du kan bruge det i dit liv. Måske kan du huske alt, der skete under rejsen, måske lidt eller  intet, det varierer fra person til person..  Du modtager en Mp3/Zoom fil efter vi slutter, så du kan høre det hele og begynde at lade det krystallisere. 

Det er muligt at opleve tidligere liv, fremtidige liv, parallelle liv, forfædre liv, stjerne familie liv, liv som ren energi eller bevidsthed eller liv i andre dimensioner, på andre planeter og i andre stjerne systemer. Nogle oplever at rejse til åndeverdenen eller Akashic Records. Dit Højere Selv vælger altid at vise dig, de liv og beskeder, som er mest betydningsfulde og relevante for dig og dine spørgsmål lige nu.

De fleste er helt bevidste under sessionen og kan huske det meste. Du har adgang til dybere lag af din bevidsthed, og ofte til andre dimensioner, hvorfra du kanaliserer visdom og vejledning. Når du er på rejsen, åbner du for din kanal, udvider din bevidsthed og forbinder til dit Højere Selv og guides, som altid er hos dig, støtter dig og passer på dig.

Green Leaf

FORBEREDELSE

Allerede når du har besluttet at booke en SQH session, begynder dit Højere Selv at forberede dig.

 

Du er altid forbundet til dit Højere Selv, også selvom du ikke kan mærke det.

 

Du sætter intentionen for sessionen, og skriver dine spørgsmål ned.

(Se i nedenstående FAQ for at få hjælp til det)

På dagen:

Undgå alkohol og koffein før sessionen, allerbedst aftenen før, hvis muligt.

 

Hvis du normalt drikker kaffe om morgenen, bør du dog ikke springe det over, men bare prøve at holde dit indtag på et minimum.

 Sørg for at have god tid før og efter sessionen, så du ikke skal skynde dig inden eller hurtigt ud ad døren og være ”på”.

 

Du forlader sessionen fuldt vågen og grounded, men det er bedst ikke at have en stram tidsplan og have tid til at lade oplevelsen lande.

 

Du vil føle dig, som du har været langt væk, så at køre bil lige efter anbefales ikke.

 

Efter sessionen:

Det er godt at have lidt tid til at komme helt tilbage i kroppen efter sessionen - spise, drikke vand, måske gå en tur eller sidde i naturen eller på en parkbænk.

Du vil modtage en mp3 fil/Zoom fil med optagelsen indenfor 36 timer.

 

Lyt gerne til din optagelse i ugerne og månederne efter sessionen, selvom din vågne bevidsthed kan huske detaljerne. 

 

På den måde vil healingen forankres i kroppen og energifeltet, og du vil måske også få dybere indsigt og energetiske download.

Walk in the Desert

ONLINE

Online sessioner forgår på samme måde som ved fysisk fremmøde.

 

Hele sessionen foregår præcis som hvis vi mødtes fysisk. Eneste forskel er, at du kan være i dit eget hjem.

Når vi mødes arbejder vi i kvantefeltet, udenfor traditionelle begrænsninger for tid og sted, det er vores energestiske forbindelse, som skaber potentialet for din rejse og healing.

 

Min erfaring er, at online sessioner er ligeså succesfulde og stærke, som fysiske sessioner - ofte en anelse bedre, da du er mere afslappet i dit eget hjem, og ikke skal sætte tid af til transport. 

Online sessioner foregår på Zoom, som kan downloades gratis.

 

Zoom skal være installeret på din computer inden sessionen.

 

Din internet forbindelse skal være stabil og rimelig hurtig.

Det er vigtigt at have headphones/earbuds og en mikrofon, da du måske taler lavt eller hvisker under sessionen, og jeg derfor hverken kan høre eller optage dig.

 

Sørg for du kan være uforstyrret og alene i rummet, ligge eller være tilbagelænet komfortabelt, og at din computers kamera er i en vinkel, så jeg kan se dit ansigt, begge øjne og det øverste af din brystkasse.

 

Der bør være godt lys i rummet under hele sessionen.

 

Jeg sender dit et link til mødet i god tid, inden sessionen. Sørg også gerne for at checke dit udstyr og internet forbindelse inden. 

 

Se evt. denne video, om hvordan man tilslutter sig et Zoom møde.

 

https://youtu.be/vFhAEoCF7jg

  • 01
  • 02
  • 03
  • 04
  • 05
  • 06
  • 07
  • 08
  • 09
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
bottom of page